Et projekt af Ushi Tamborriello fra 2022

Sonne Seehotel

Scroll on
Sonne Seehotel set udefra, et projekt af Ushi Tamborriello fra 2022
Lobbyen på Sonne Seehotel

Et historisk hotel ser mod nye horisonter

Sonne Seehotel ligger på et næs i Sempachersee i hjertet af Schweiz og har taget imod gæster igennem 172 år. Hotellet blev gennemgribende renoveret i 2022, hvor den schweiziske indretningsarkitekt Ushi Tamborriello og hendes team redesignede lobbyen, restauranterne, seminar- og gæsteværelserne.

Nærbillede af et badekar på Sonne Seehotel

Tamborriello fulgte ejernes ønske om at lade "den navngivende sol [Sonne] indgå i hele universets kontekst" og skabte åbne interiører, der tager højde for hotellets historie og den omkringliggende sø, og med referencer til solen, månen og stjernerne. I de 16 nye suiter oplever gæsterne en helt særlig luksus, som udtrykkes perfekt med den skulpturelle AXOR One kollektion og AXOR Universal tilbehøret i børstet bronze PVD.

Facaden består af trælameller, som er arrangeret i en lodret struktur

Symbiose mellem fortid og nutid

Hotellets iscenesættelse af lyset og rummene inviterer dig på en opdagelsesrejse. Den udvendige facade med trælameller, som er arrangeret i en lodret struktur, minder om siv og er udviklet af arkitekterne og projektlederen A6 Architekten AG. Indenfor finder dette motiv et varmere udtryk i den rummelige lobby. Den er hotellets centrum og forbinder den nye bygning med strukturen i den eksisterende bygning. Visuelt er indgangspartiet først og fremmest kendetegnet ved det rå, laserede kassetteloft i beton og de gyldne skiver, der synes at svæve under det. De stammer fra hotellets tidligere lysarmaturer og udvider solen med andre himmellegemer.

Et sådant samspil mellem fortid og nutid kan også ses i passagen, der forbinder den nye bygning med den eksisterende struktur. Buede metalribber og en spejlvæg skaber en illusionistisk effekt i denne "Timetunnel", som er blevet perfekt iscenesat som en del af lysdesignet fra Jörg Krewinkel og hans team Lighting Competence.
Åbent interiør med tæt tilknytning til hotellets historie samt den omkringliggende sø og referencer til sol, måne og stjerner

Et sted med balance og kontraster

På trods af de himmelske referencer er Sonne Seehotel tæt forbundet med sine umiddelbare omgivelser. Hotellets egen restaurant samarbejder med lokale fiskere og bruger ingredienser fra regionen. Og gæsterne behøver kun at kigge ud af vinduet, mens de nyder deres ophold i rummene "Sonnenlicht" og "Sonnenschein" eller drikker en cocktail i "Mondschein Bar" for at huske på, at de netop befinder sig ved en sø.

Nærbillede af et AXOR One håndvaskarmatur i børstet bronze PVD

AXOR One er en hyldest til vandet

Vand spiller en hovedrolle i alle suiterne med badekar på terrassen, en malerisk udsigt over søen og AXOR One-kollektionen på badeværelset. AXOR One hovedbruseren 280 2jet har en stråleskive med et slående, grafisk design og tilbyder Rain- og PowderRain-stråletyper, der bruger et minimum af vand, selvom brugeren stadig oplever maksimal komfort. AXOR Universal tilbehøret er udført i børstet bronze PVD, og de universelle former matcher de arketypiske produkter fra AXOR One.

Nærbillede af AXOR One Showerpipe i børstet bronze PVD

Enkelhedens essens

Elegant og minimalistisk – essensen af AXOR One-kollektionen er enkelhed. Som en alt-i-en-kombination har Showerpipen et puristisk udseende takket være den integrerede vægtilslutning.

Mere om temaet

Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE