Barber Osgerby

Skyline

Scroll on
Et billede af Skyline-badkonceptet af Barber Osgerby med AXOR One og AXOR Universal Circular i mat hvid
“At kunne trække sig tilbage, at have tid og plads til at reflektere over tingene – det er luksus.”
Edward Barber og Jay Osgerby
Badkonceptet Skyline af Barber Osgerby med AXOR One og AXOR Universal tilbehør i mat hvid

Et elegant tilflugtssted med udsigt over byen

Hvad sker der, når et af verdens mest kendte designbureauer for møbler og andre produkter udvikler et komplet badeværelse, der afspejler designernes personlige idé om luksus? Som en del af kampagnen "Make it yours!" bad AXOR det London-baserede designstudio Barber Osgerby om at skabe et sådant bad. Resultatet er "Skyline", et koncept til et smalt, elegant badeværelse i en penthouselejlighed i London, hvor pladsen er begrænset, men det er følelsen af luksus ikke. Skyline er udstyret med Barber Osgerbys egne AXOR One badarmaturer og AXOR Universal Circular tilbehøret, alt sammen i den helt nye mat hvide finish, og er udtryk for en meget personlig vision, der genfortolker skønhed og velvære i små rum.

Totalbillede af AXOR-badkonceptet Skyline af Barber Osgerby

Inspireret af tendensen til mere kompakte boliger

"Projektet var inspireret af tendensen til, at vores boliger bliver mere og mere kompakte," forklarer Jay Osgerby, en af partnerne i den anerkendte designduo. "Det er en bevægelse væk fra de enorme, loungeagtige spa-badeværelser, vi har set i den øverste ende af markedet i de senere år, mod en mere kreativ tilgang til kompakte rum, især i bymiljøer." Det syv kvadratmeter store badeværelse, der er designet som en del af en penthouselejlighed i London, udnytter det naturlige lys for at maksimere rumfornemmelsen. Det har et gulv-til-loft-vindue og et stort ovenlysvindue over bruseren. "Det handler om at bruge rummet på en smart måde ved at oversvømme det med lys og åbne op for udsigten," siger Osgerby.

Nærbillede af badeværelseskonceptet Skyline af Edward Barber og Jay Osgerby

Farver spiller en vigtig rolle

Farver spiller en vigtig rolle i Skyline-konceptet, selv om Barber Osgerby afviger fra tidens trends. "Man tenderer ofte – især i øjeblikket – til at male én væg i én farve, lade en anden væg være i en anden farve og sætte et stort billede op på en tredje væg," bemærker Osgerby. "I et kompakt rum fungerer det ikke rigtig." Som et alternativ valgte designerne en monokrom grøn farve til fliserne fra deres Primavera-kollektion for Mutina. Flisernes bløde tone har flere funktioner: "I farveteorien er grøn helt klart den mest afslappende farve," siger Osgerby. "Den er en reference til naturen. Samtidig giver den os i denne specifikke situation mulighed for at bruge en ensartet farvepalet, der definerer hele rummet."

AXOR One termostat i mat hvid og grønne fliser

Renhed, enkelhed og ro

Flisernes grønne farve danner en slående visuel kontrast til den nye mat hvide finish på AXOR One armaturerne og AXOR Universal Circular tilbehøret. Udvalgte produkter fra kollektionen og tilbehørssortimentet fås også gennem AXOR Signature Service i en række farvede overflader, som alle er kurateret af Barber Osgerby. "Med AXOR One har vi forvandlet noget essentielt til et meget sofistikeret objekt," bemærker Osgerby. "For os repræsenterer mat hvid renhed, enkelhed og ro." I en badeværelsessammenhæng har hvid længe været indbegrebet af hygiejne og renlighed, og overfladen i mat hvid overfører denne betydning til AXOR One armaturerne.

Detaljeret visning af AXOR One håndvaskarmaturet i mat hvid og AXOR Suite håndvasken i hvid og krom

Individualisering som megatrend

Farvevalget er et centralt tema i megatrenden individualisering, som AXOR-kampagnen "Make it yours!" tager op. Muligheden for at bruge farven mat hvid i hele badeværelset, som Barber Osgerby har gjort i Skyline-konceptet, giver mulighed for at skabe et individuelt udtryk uden kompromiser. Mat hvid findes ikke kun til alle armaturer, fra håndvaskarmaturet til brusesøjlen og termostatmodulet, men også til tilbehøret, fra håndklædeholdere til hylder og spejle, – samt AXOR Drain afløbsrenden. Resultatet er en helhedsorienteret æstetik, der formidler den følelse af ro, som designerne ønskede at opnå: "Badeværelset er altid blevet beskrevet som et refugium," siger Osgerby. "Det tror jeg ikke kommer til at ændre sig. Det er et af de få rum, der tilbyder os et pusterum fra livets stress og jag."

Billede af to AXOR Suite håndvaske med kromring og AXOR One håndvaskarmatur i mat hvid

Harmonisk rum med en subtil skønhed

Skyline-badeværelseskonceptet er et harmonisk rum med en subtil skønhed, der fungerer som et tilflugtssted fra den pulserende metropol, og det svarer direkte til Osgerbys personlige idé om luksus. Med designerens ord: "Luksus er ensbetydende med tid, fremskridt, frihed og rejser. Idéen om at kunne trække sig tilbage, at have tid og plads til at reflektere – det er luksus." Og hvad har individualisering så at gøre med denne opfattelse af luksus som livskvalitet? "Når man er i den heldige situation, at man kan skabe sit eget miljø," siger Osgerby, "så lever man i sit eget maleri, man lever i sit eget kunstværk. Og når man er lykkelig over det, man har skabt, er man tilfreds, hvilket igen betyder, at man kan slappe af."

Portræt af designduoen Edward Barber og Jay Osgerby fra London
© Lorenz Cugini

Barber Osgerby

De internationalt anerkendte designere Edward Barber og Jay Osgerby grundlagde deres London-baserede studio i 1996 efter at have studeret på Royal College of Art. Deres multidisciplinære praksis overskrider grænserne mellem industrielt design, arkitektur og kunst. Ud over møbler og belysning for førende globale brands har Barber Osgerby arbejdet på en lang række designprojekter – fra den olympiske fakkel i 2012 til en 2 pounds-mønt for Royal Mint og nye stole til Portsmouth Cathedral, som blev opført helt tilbage i 1200-tallet. Barber Osgerby er synonym med intuitiv interaktion med produkterne, de designer. Denne tilgang afspejles perfekt i deres banebrydende AXOR One-kollektion.

Mere om temaet

Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE