24 Resultater
Minimalistisk organisk design

AXOR Starck Organic. Inspireret af naturen.

Inspireret af naturen, den største minimalist overhovedet.

Sanseligt, flydende design, der sætter nye standarder inden for vand- og energibesparelse: AXOR Starck Organic er radikalt inspireret af naturen – både i funktionen og formen. Til håndvasken, karret eller i brusebadet: Kollektionens armaturer forbruger 50 procent mindre vand end et standardarmatur – uden kompromisser med hensyn til den gode vandoplevelse. AXOR Starck Organic med det dybsindige koncept og den inspirerende konstruktion er designet på en sådan måde, at der allerede spares ressourcer under produktionen. Det er en banebrydende hyldest til den største minimalist af dem alle: naturen.

Design: Philippe Starck

Revolutionær reduktion

Det indre liv. Livets energi.

AXOR Starck Organic håndvaskarmatur. Form og funktion.

"Naturen elsker sparsommelighed. Derfor er AXOR Starck Organic så reduceret – selvom kollektionen er fuld af nye innovationer. Den er revolutionær, diskret, men fuld af indre liv. Energi. Livets energi kan have form som et træ, en blomst, noget helt specielt. Derfor designede jeg kollektionen for AXOR rundt om denne organiske energi. Måske kan man også kalde den harmoni. Det er noget, vi har brug for."

- Philippe Starck

Flydende former, flydende effektivitet

Et gennembrud for bæredygtigt design.

AXOR Starck Organic 2-grebs armatur til vægmontering.

Med det slanke, skulpturelle, energiske udseende, som er inspireret af naturlige former, og de taktile, ergonomiske funktioner er AXOR Starck Organic banebrydende med hensyn til bæredygtigt armaturdesign. Når der lukkes for vandet, sørger en integreret gennemstrømningbegrænser på tuden for, at der ikke spildes en eneste dråbe vand, mens den separate temperaturkontrol med forudindstilling sparer vand og energi – og naturligvis også en anden værdifuld ressource: tid.  

Bæredygtighed, hver dag

Revolutionær, ressourcesparende stråleteknologi.

AXOR Starck Organic: stråleformer med 90 separate huller.

Hvert AXOR Starck Organic armatur har en standardiseret gennemstrømningsmængde på kun 3,5 liter/minuttet. Armaturernes revolutionære konstruktion tilfører luft til vandstrålen, så der opstår en blid, fyldig stråle bestående af et væld af mikrofine dråber. Denne innovation muliggør en enorm vandbesparelse. Gennemstrømningsmængden kan dog på en økonomisk og energisparende måde boostes til fem liter i minuttet, hvis man ønsker en yppigere stråle.

Reduceret forbrug, reduceret udseende

Et stort udvalg af minimalistiske muligheder til håndvasken, karret og bruseren.

AXOR Starck Organic brusetermostat. Frembygget installation.

Til håndvasken byder AXOR Starck Organic på 2-grebs armaturer i forskellige højder samt vægarmaturer. Kararmaturerne fås som 1-grebs armaturer til gulvmontering og 4-huls versioner til montering på karkanten. Bruserarmaturer, ventiler og termostater til indbygget installation supplerer den frembyggede termostat, som er vist på billedet – et elegant blikfang med stavhåndbruser som valgmulighed med to stråletyper. Disse bruserarmaturer kan naturligvis kombineres med hovedbrusere og et stort antal moduler fra AXOR Starck ShowerCollection. For et ensartet og harmonisk-æstetisk helhedsbillede.

Afslapning og ro for sjælen

En bæredygtig tilværelse; en afbalanceret eksistens.

AXOR Starck Organic kararmatur til gulvmontering.

Der står op til 15 AXOR FinishPlus overflader til rådighed – fra børstet bronze til poleret guld-optik – til AXOR Starck Organic, hvilket gør kollektionen ideel til mange forskellige badeværelsesinteriører. Passende tilbehør, for eksempel håndklædeholdere, tandglas og sæbedispensere, udvider udvalget af organisk formede designobjekter. AXOR Starck armaturet er meget mere end blot hjertet på det luksuriøse badeværelse. Det skaber en personlig forbindelse til en energibevidst tilværelse, en bæredygtig og tilpasset livsstil. 

Skabt i samarbejde med Philippe Starck.

Philippe Starck er en af verdens mest kendte og indflydelsesrige designere. Citruspressere, elmotorcykler, mini-vindmøller til haven, præfabrikerede økologiske huse, hotelindretninger og boligmoduler til brug i verdensrummet: Hans arbejde styres af en vision, der anser kreation for at være en pligt – poetisk, politisk, rebelsk, velgørende, pragmatisk og subversiv – til at forbedre livet for det størst mulige antal mennesker. I samarbejde med AXOR har Philippe Starck revolutioneret badeværelsesdesignet igennem mere end 25 år. Han er ikke kun designeren bag AXOR Starck Organic, men også kreationerne AXOR Starck og AXOR Starck V.

Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE