Privathjem,
Sverige

Scroll on
Luksuriøst bad, som er udstyret med AXOR Starck Organic kollektionen.
“Vi forelskede os i AXOR produkterne efter et besøg på AXOR standen på en af de førende fagmesser. Mærket tilbyder lige nøjagtig det, vi var på udkig efter – usædvanlige, energieffektive produkter med smukke, individuelle overflader.”
Linda Bergman, indretningsarkitekt og ejer

En enestående villa på Sveriges kyst

Villaen midt i naturen.
Halvøen Falsterbonäset på Sveriges sydvestlige spids har nogle af de smukkeste strande og mest luksuriøse villaer i Skandinavien. Da bygherrerne og indretningsarkitekterne Linda og Mikael Bergman besluttede sig for at designe et privathjem på stedet, havde de et mål: at bygge en energieffektiv bolig af høj kvalitet med den nyeste smart home-teknologi. Resultatet ligger kun 100 meter fra den kendte Ljunghusen Strand. Huset har et klart, klassisk design med en moderne materialeblanding. Det omhyggeligt konciperede og smagfuldt kuraterede interiør i rummene er udstyret med valnød, messing, marmor og poleret beton, og huset har ingen synlige tærskler eller unødvendige rammer. Til indretningen af badeværelserne valgte ejerne forskellige AXOR produkter, som blev individualiseret for at harmonisere dem med deres sofistikerede vision.
​​​​​​​
Elegant badeværelse, udstyret med AXOR Starck Organic kollektionen.
I de fem store badeværelser er alle armaturerne udført i Brushed Black Chrome – en af de mange eksklusive AXOR FinishPlus overflader. AXOR Starck Organic armaturet ved håndvasken sætter nye standarder inden for vand- og energibesparelse og harmonerer elegant med de sorte marmorvægge og accenterne i valnød. Den slanke, skulpturelle form på det fritstående AXOR Starck Organic kararmatur understreger badekarrets elegante æstetik. I brusebadet kombineres AXOR ShowerHeaven 4jet med den omsluttende PowderRain-stråletype med et AXOR termostatmodul til fem forbrugere og fordybende bruseoplevelser, der kan tilpasses komplet til de individuelle behov. I de mindre badeværelser finder man AXOR Starck 2-grebs håndvaskarmaturer og produkter fra AXOR Shower serien med en anden eksklusiv AXOR FinishPlus overflade: Brushed Red Gold. Den udgør en flot kontrast til de beige fliser i marmor-look fra Versace Ceramics.
​​​​​​​
Stue- og spiseområde med enestående indretning og udsigt til poolen.
Bergman-familiens villa inkluderer to gæstehuse og en bred vifte af faciliteter og ekstraudstyr, for eksempel en garage med plads til tre køretøjer og en specialfremstillet pool, en lille biografsal, et restaurantkøkken, en vin- og champagnebar og ikonisk-arkitektonisk og dekorativ belysning fra Flos og Louis Poulsen. Huset har et strejf af Hollywood Hills fra 1950'erne og er perfekt placeret i en region, der ofte omtales som "den svenske riviera". Ud over det fascinerende landskab og de smukke Østersøstrande har Falsterbonäset en af de bedste golfklubber i Sverige og er vært for et internationalt hesteshow. Halvøens korte afstand til Malmø og København sørger for en lind strøm af velhavende besøgende, der helt sikkert formår at sætte pris på Bergman-villaens charme. 
​​​​​​​
Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE