Badeværelset er ikke længere et rent funktionelt rum; det er nu et sted, hvor ønsker, længsler og præferencer kommer til udtryk – kort sagt: ens eget sande jeg.
På opfordring fra AXOR har en række kendte designere givet deres bud på et "badeværelse med personlighed" ved at skabe eksklusive koncepter, som hver især et udtryk for differentieringens kunst.
Med "Gretel og Hansel" præsenterer den schweiziske indretningsarkitekt Ushi Tamborriello og hendes team et badeværelse med underspillet elegance, stor komfort og fortællende kvalitet.
Badeværelseskonceptet "Utopian Dream" er designet af Maquespacio. Det 20 m² store rum med højt til loftet balancerer neoklassiske og futuristiske indflydelser.
Med "Skyline" fortolker Barber Osgerby det kompakte badeværelse og forlener det med kompromisløs luksus. Raffineret, enkelt og forankret i naturens ro er dette lysfyldte rum et tilflugtssted fra den hektiske metropol.
Inspireret af Ridley Scotts "Blade Runner" er Tristan Auers dristige 80'er-æstetik skabt til en elegant, autentisk og beslutsom personlighed.
Sarah Poniatowskis koncept ophæver grænserne mellem interiøret og elementerne. Det separate badeværelse ligger direkte ved havet og er det ideelle sted for en personlighed, der elsker at rejse, men som også ved, hvornår det er tid til at holde en pause.
Hadi Teherani har designet et badeværelseskoncept af arkitektonisk skønhed. Det kombinerer fortiden med nutiden. Konceptet, der virker omsluttende uden at være indskrænkende, henvender sig til en personlighed, der længes efter tryghed og frihed, tradition og luksus.