Individuelle overflader

I moderne badeværelser sættes der i stigende grad fokus på farvernes effekt. Med god grund. For intet præger atmosfæren i et badeværelse så meget som en unik overflade. Fra farver, der er udvalgt af AXOR-designerne, til spændende lakeringer og elegante tofarvede overflader: AXOR Signature tilbyder ubegrænsede muligheder for at forvandle badeværelset til en indbydende velværeoase.

Inspireret af vand: AXOR One-farverne. Kurateret af Barber Osgerby.

Armaturerne fra AXOR One i AXOR One-farverne, kurateret af Barber Osgerby.

Barber Osgerbys omhyggeligt udvalgte farvepalet til AXOR One er en unik hyldest til vandets skønhed. Ligesom vandet reflekterer de skinnende overflader omgivelserne på smukkeste vis og opfylder samtidig alle krav til optimal funktion, holdbarhed og minimalt behov for vedligeholdelse.

Farver til alle interiører

Til den fantastiske AXOR One-farvepalet lod Barber Osgerby sig inspirere af samspillet mellem lys og farve, når man dykker ned i vand. Resultatet er en levende palet bestående af seks pastelfarver, der hver især påføres i hånden med lak og højglanslak for at skabe en skinnende overflade, der ser ud, som om den er dækket af vand. Farverne fås til udvalgte produkter fra AXOR One-kollektionen – fra armaturer og brusere til supplerende produkter og tilbehør.

“Hver farve udstråler en sublim ro og giver plads til ubegrænset kreativ selvudfoldelse og individualitet. Vi har farver, der passer til selv de mest forskelligartede badeværelser – til eksempelvis emalje, beton, marmor og træ.”
JAY OSGERBY
AXOR Citterio E med overflade i flot blå-lilla.

Uendelige muligheder med RAL-farverne

AXOR Signature tilbyder kunderne maksimal individualitet. Alle AXOR-produkter kan lakeres i enhver farve fra RAL-farveskalaen, f.eks. AXOR Citterio E i syrenblå eller AXOR Starck i lys rosa.

Overflade på AXOR Starck armatur i lys rosa.

Hver enkelt udvalgt overflade fremstilles i samarbejde med vores lokale leverandører, der er specialiseret i små serier. Hver lakering påføres omhyggeligt i hånden og består af en grunding og et dæklag.

AXOR Uno i strålende farver.
Kraftige farvekontraster fremhæver de unikke AXOR Uno-designkomponenter på smukkeste vis.

Tofarvede overflader: Elegance med kontrast

Hvis man har svært ved at vælge en farve, giver AXOR Signature mulighed for at forædle produkterne i individuelle tofarvede konfigurationer, hvilket åbner op for en lang række nye, spændende muligheder for at udtrykke ens personlige smag i badeværelset. De forskellige AXOR FinishPlus-overflader giver praktisk talt uendelige kombinationsmuligheder, lige fra diskrete farveovergange til dristige og farverige kontraster.

AXOR Edge i en luksuriøs kombination af sort og guld.

Giv badeværelset et moderne, elegant touch med en luksuriøs kombination af sort og guld til AXOR Edge. Eller brug livlige farvekontraster for at fremhæve de unikke designkomponenter fra AXOR Uno.

AXOR får alle drømme til at gå i opfyldelse

Kontakt din AXOR-salgsrepræsentant for at drøfte de specifikke krav i forbindelse med dit projekt. I en indledende rådgivningssamtale gennemgås de forskellige muligheder for at tilpasse de enkelte kollektioner.

Vores eksperter gør deres yderste for at realisere dine idéer. Når din AXOR-salgsrepræsentant har videresendt forespørgslen til AXOR Signature Service, vil AXOR undersøge mulighederne, beregne prisen og lægge den forventede tidsplan for projektet.

Når alle spørgsmål er afklaret, modtager du en tilbagemelding med et individuelt tilbud. Gennem hele projektfasen er du i tæt kontakt med din AXOR-salgsrepræsentant. Han eller hun holder dig løbende opdateret om produktionen, koordinerer produktprøver og planlægger installationen.

Sådan bestiller du

På forespørgsel kan næsten ethvert produkt fra AXOR personaliseres, tilpasses og adapteres efter kundens ønsker via AXOR Signature. Der er mulighed for længdetilpasninger, indgraveringer og helt nye kreationer.

Kontakt

Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE