Lily of the Valley, La Croix Valmer
Frankrig

Scroll on
Et stort poolområde med vidunderlig udsigt til naturen.
“Lily of the Valley er et paradis på jorden, hvor luksus opstår ud fra stedets ærlighed, kvalitet og generøsitet. Det er koncepter og værdier, der også altid har kendetegnet AXOR.”
Philippe Starck

Der var engang – fremtidens hotel

​​​​​​​
Et stilfuldt soveområde med udsigt til havet.
Lily of the Valley i La Croix-Valmer er en drøm med natur og frihed og en smuk beliggenhed over Middelhavet. Designeren Philippe Starck fik til opgave at forestille sig et paradis på jorden, og han skabte et hotel, som gæsterne kan udforske året rundt – med en varm og beroligende atmosfære, hvor man kan slappe af og nyde harmonien. Arkitekturen, hvor Starck har sat sit fingeraftryk overalt, er inspireret af både californiske villaer og Babylons hængende haver, og det unikke hotelkoncept kombinerer det bedste fra den franske livsstil med førsteklasses wellness. Et åbent, luftigt sted, hvor lyset, farverne og vegetationen i det omkringliggende landskab forbinder sig naturligt med indretningen: Lily of the Valley er en destination i sig selv.
​​​​​​​
Marmorbadeværelse med AXOR Citterio kollektionen.
Følelsen af sindig ro og velvære i Lily of the Valley strækker sig ind i badeværelserne og spa-området, hvor alt er holdt i marmor og badet i lys. Til armaturerne valgte Philippe Starck AXOR Citterio kollektionen i klassisk krom. AXOR Citterio er påvirket af italiensk neoklassicisme med geometriske former og store, plane overflader, der reflekterer lyset i Provence på en strålende måde. Det monumentale AXOR Citterio 1-grebs håndvaskarmatur skiller sig ud ved håndvasken på grund af den enorme højde. På badekarret passer det vægmonterede, diskrete 3-huls kararmatur med håndbruser perfekt ind i Philippe Starcks ekstraordinære interiørkoncept, der er klassisk og tidløst på en og samme tid.
​​​​​​​
Stort poolområde – perfekt til afslappende stunder.
Fotocopyright: Tezenas
"Jeg har drømt om at være her hele mit liv. Et eller andet sted mellem en underbevidst klassisk oldtid og ekstrem modernitet, som uden tvivl er det bedste sted i verden at være. Det er opfyldelsen af min fysiologiske drøm om arkitektur", siger Philippe Starck. Ud fra en forestilling om liljekonvallen (Lily of the Valley) har Starck designet et hotel, der ikke undertvinger naturen, men som i stedet indføjer sig i den. Med det 2.000 m² store wellness-center, poolen og de to restauranter er Lily of the Valley en oase dedikeret til harmoni mellem sindet og kroppen; et sted med en ideel balance mellem nydelse og sundhed, komfort og velvære.  
​​​​​​​
Dygtige partnere

FIND BADUDSTILLINGER I DIT OMRÅDE